....startede med at købe dagpas til subway'en.
Det tog ikke Chriss længe at blive super-pro til at gennemskue hvordan det fungerer og jeg fulgte hurtigt efter. Som sagt var det en kæmpe fordel at bo på et hotel der lå kun 50 meter væk fra nærmeste subway station.
Vi tog metroen ned til Eaton Centre som er et gigantisk shopping mall. Ikke specielt noget for mig, men spændende var det da at se på. Her mødtes vi med nogle venner fra Singapore og Maritius. De havde besluttet at vi skulle på traditionel koreansk restaurant.
![]() |
| [traditionel koreansk restaurant. Bemærk fødselaren i baggrunden (Chriss) der har fået en fødselsdagsballon af Kia (forrest i billedet til venstre) som en forsinket gave. ] |
Idéen i denne spiseoplevelse er at man sidder omkring det her bord hvor der er tre kogeplader nede i et hul. Så får man alle de her små bakker med kød, fisk, blæksprutte som man steger til sig selv og hinanden. Det er en hyggelig (omend ikke hygiejnisk korrekt) madoplevelse.
Desuden er kød/salat-forholdet spot on: Du spiser nærmest kun kød! Grønt var der forsvindende lidt af.
[kan anbefales]
Efter restaurantbesøget fortsatte vi videre i det asiatiske køkken - med en tur på bubble tea café.
Bubble tea er...tja...fucking mærkeligt. Men lækkert...agtigt... Og mærkeligt!
![]() |
| [billede af bubble tea - fundet på Google. Det viser sig iøvrigt, efter en kort Google-søgning, at hvert glas bubble tea indeholder 20-30 sukkerknalder...] |
Det er te. Kold te. Præsenteret i en mælkeagtig konsistens. Farvestrålende og helt velsmagende. Og så med bobler i. Boblerne er dog ikke bobler som i "karboniseret"...boblerne er underlige husblas/vingummi-agtige store perler du kan suge op gennem sugerøret og tygge. Det føles lidt som jeg forestiller mig det må være at spise en vandmand på stranden...Ikke så lækkert. Men sjovt at skyde med. Brug sugerøret som pusterør og skyd med slimede perler - dét er sagen...viste det sig...
Og det er egentlig meget sjovt, for vi har talt om at prøve det så længe - der er jo et bubble tea sted i Århus - men fik det aldrig gjort, og nu hvor vi har prøvet det ved jeg ikke rigtig...
Derfra gik turen videre til China Town og Kensington Market som er to kvarterer der ligger op af hinanden. Chriss havde ikke set dem fordi hun valgte at shoppe istedet, sidst vi var i Toronto, så nu var det tid til det. Lang historie kort - læs beskrivelsen af disse i indlægget om vores sidste tur hertil. Det var en bidende kold dag. Vi fandt den her flippede café, Moon Bean, som Chriss havde læst om, hvor vi fik en kop kaffe. Her mødtes vi med en indisk veninde, Priya og hendes ven Kanu. De var i bil og kunne køre os rundt. Fantastisk at se Toronto fra en bil, når man har gået rundt til fods hele dagen. Det var aften og Toronto ER altså bare flottere i mørke, når alle lysene bliver tændt.
Vi tog på en arabisk restaurant, Paramount, og derefter til en rigtig fancy bar, kaldet 180 (som i "180 grader").
Baren er en lounge der ligger på 52. etage. Det kostede 5 dollars at komme ind. Dette var en ret god forretning for os, for Toronto har også dette her kæmpestore udkigstårn man kan komme op i, CN Tower. Tårnet er kun så og så meget højere end 180-bygningen og det koster 32 dollars at komme derop. Så dette kunne altså ret godt betale sig.
Vi fik en fantastisk udsigt over Toronto by night, vi fik en lækker cocktail, og da det var lørdag aften, fik vi muligheden for at blande os med Torontos jetset-liga. Vi var seriøst ikke klædt på til lejligheden med vores huer og halstørklæder. Vi lignede seriøst studerende, mens alle andre var klædt i jakkesæt eller meget små, meget stramme kjoler. Det var ikke så fedt, men vi hyggede os.
![]() |
| [udsigten fra 52. etage. Det skal tilføjes at billedet på INGEN måder yder den smukke udsigt retfærdighed] |
![]() |
| [Chriss på toppen af Toronto] |
![]() |
| [Jakob på toppen af Toronto] |
![]() |
| [på vej hjem fra dag 2 i Toronto. På Dundas pladsen. Mere centralt bliver det ikke. Fra venstre til højre: Jakob, Kanu, Chriss, Geraldine] |
Derpå hjem i seng - stay tuned for Toronto baby - Part 3....







Ingen kommentarer:
Send en kommentar