Endelig lidt sol!!!

Som lovet i sidste indlæg: et oplæg næsten uden tekst, og med flere billeder. Missionen er at få jer bragt up to date med hvad der sker herovre.

Vi har haft et par rimeligt hårdt belastede uger, lektiemæssigt, som du ved. På 8 dage har jeg afleveret to Computational Fluid Dynamics opgaver (rapporter på 15-20 sider som virkelig kræver tid og hovedpine) samt overstået én midterm (forsinket midtvejs-eksame).
Og Chriss....puh, lad os ikke engang komme ind på Chriss - hun har virkelig været presset.

Så da vejrudsigten pludselig lovede en særdeles solrig påskefredag, var det tid til at realisere en plan vi har gået og brygget på længe men som vi ikke før nu havde haft tid til at realisere: Forårs-hoppebilleder!

Her kommer billedeserien, som også tjener som den rundtur på Universitetsområdet som jeg lovede jer for længe siden:

[nyder solen foran University Community Center (i hverdagstale, UCC). Hvis UWO var en by, ville denne plads være downtown]

[Chriss kigger udover pladsen foran UCC. I baggrunden ses Stevenson Hall hvor jeg havde mine rædsomme CFD-lektioner (virkelig den eneste nedtur for mig i Canada var CFD-faget)]

[Forårskåd Chriss, med airtime, ud fra trappen af universitets kunstgalleri, MacIntosh Gallery]

[endlig solskin!!! Mindebænk. I baggrunden MacIntosh Gallery]

[se lige den blå himmel - nåja, og så mit Spiderman hop ud over en vilkårlig trappe]

[i skrivende stund kan jeg ikke lige huske præcist hvad det var der var SÅ sjovt - men sjovt har det da tydeligvis været]

[jeg tror aldrig jeg bliver træt af den Spiderman positur. Jeg bliver nok ved indtil den dag hvor min krop siger stop]

[hvis jeg nogensinde udgiver en CD med blød stueren kristen popmusik tror jeg at dette skal være mit album cover]

[forsøg på at genskabe Chriss-billedet fra det allerførste blogindlæg, bare uden sne]

[    *ABESKRIG*     ]  

[Chriss foran Middlesex College (matematisk fakultet). Der er sindssygt mange egern heromkring. Og vi så en spætte. Er ikke sikkert på jeg nogensinde har set/hørt en spætte gøre sin ting før ]

[Chriss fjoller foran Delaware Hall, som er et kollegium hvor man kan bo. Typisk MEGET unge mennesker der larmer og aktiverer brandalarmen for sjov]

[Jakob foran Universitetets hovedindgangsportal]

[vi tog en bus ned i byen, hvor vi gik i Victoria park. Her plejede man at kunne skøjte til lysshow.]

[Sherman tank i parken - et mindesmærke for de canadiere der faldt ved D-dag]

[en venlig mand gad tage vores billede i Victoria Park]

[gadebillede indtryk]

 Det var det mest nyeligste vi har at rapportere. Der er nogle huller mellem denne påske fredag og så Toronto der lige skal lukkes, men ellers kører det...

Toronto baby - Part 5

Dag 5 (ud af 5)

Nå....skal vi få det lede femte blogindlæg ud af verden, så vi kan komme videre? Totonto er jo faktisk ved at være ret længe siden, og der er sket så meget siden da. Så meget jeg gerne vil fortælle jer om. Hvis i da ikke har givet op i afmagt over at vente på næste indlæg....?

Den korte version af min undskyldning er én i vist har hørt før: Skolesagerne hober sig op. Her hvor vi nærmer os slutspurten, med én måned tilbage af opholdet, begynder vi at få alvorligt travlt. Det er lidt surt faktisk. Det betyder mindre fritid, kærestekvalitetstid, træningstid....og i særdeleshed mindre blogtid....

[men jeg prøver, det gør jeg virkelig...]

Hvorom al ting er....Toronto dag 5.

Dagen i dag var sidste dag og den startede med den sædvanlige rutine. Morgenmad, skrive på liste osv. Vores eneste mål for idag var at vi gerne ville tilbage på Royal Ontario Museum og se alle de andre civilisations udstillinger. Sidste gang nåede vi jo kun dinoerne. 

Vi skulle checke ud kl. 11 så vi skulle halvtidligt op. Hvilket KUNNE have været besværligt da vi havde været på club natten før. Men vi havde jo lusket tidligt af, så det var ikke det store problem.

Chriss meddelte at hun ikke var færdig med alle de fancy butikker og at hun gerne ville shoppe noget mere. Samtidig havde vi nu vores kuffert at slæbe rundt på, hvilket er lidt upraktisk og kikset i et jetsetter stormagasin. Desuden er jeg ikke den store shoppe entusiast. 

Dette problem havde en meget simpel og naturlig løsning.

Vi placerede Jakob på en Starbucks Café. Her kunne jeg sidde og drikke kaffekop efter kaffekop og læse i min bog. Og iøvrigt holde øje med kufferten.

Chriss derimod var fri til at shoppe alt det hun gad, uden at skulle stresse over hvorvidt Jakob-tudefjæs går og keder sig. Helt perfekt!

Planen var at jeg skulle blive siddende der, indtil Chriss kom tilbage. På et tidspunkt ringer en tysk kammerat som også er i Toronto, for at høre om han kunne komme forbi og låne en oplader til sin telefon inden han rejste videre. Det kunne han sagtens. Han kom imidlertid meget for sent. Kort efter han endelig nåede frem og vi sad ved det her store bord hvor der sidder flere mennesker omkring der ikke kender hinanden, opdager jeg at der ligger en paraply på gulvet ved siden af mig. Jeg tænker at den måtte tilhøre den ældre dame der havde siddet ved siden af mig og som lige var gået, så jeg samler den op og løber ud af caféen efter hende. 
50 meter nede af gaden bliver jeg stoppet af en ældre herre. 
- Hov, er det min paraply? spørger han. Jeg svarer at det måtte det jo være, jeg havde bare troet den tilhørte hende damen.
Han viser sig at være en rigtig flink fyr. - Du er fra Danmark? spørger han. Han havde, uden at ville det, overhørt min samtale med tyskeren. Og han kunne forstå at jeg havde tænkt mig at tage på Royal Ontario Museum. Så fortalte han mig at han havde årskort til museet og måtte medbringe to gæster gratis, og at han gerne ville lukke Christina og jeg ind som tak for det med paraplyen.
Så jeg spurtede tilbage til caféen hvor Christina imellemtiden var nået frem til. 
Tyskeren fik en hurtig undskyldning (men han kunne jo også bare lade være med at komme så sent). 
- Christina, pak dine ting, vi skal afsted NU! 
Den forvirrede Christina fik en forklaring på farten og vi mødtes med manden der stod og ventede på os. Vi fik os en hyggelig snak om hans søn der skulle på jordomrejse og om den meget omdiskuterede arkitektur bag  museets nye udbygning.
Så lukkede han os ind og vi sagde farvel.

Hvor er det fedt at én god gerning er en anden værd. Det er ellers ikke altid det er sådan herovre. Vi har flere gange været ude for at vi gjorde noget betænksomt for andre og så pissede de på os tilbage (spørg os når vi ses næste gang, så skal du få et par eksempler). Så dette var en god og hyggelig oplevelse.
Og vi sparrede indgangen, som ellers er dyr!! Den billigste løsningsmodel for at blive lukket ind på dette fantastiske museum hedder 20 dollars per næse (114kr uden skat).

Så det var en god oplevelse. Jeg kan klart anbefale R.O.M. hvis du skulle befinde dig i Toronto. Her er lidt billeder:

[Oldtids Japan: Tjek!]

[Oldtids mellemøsten: Tjek!]

["Oldtids" Europa: Tjek!]

[Oldtids Grækenland: Tjek!]

[Middelalder Kina: Tjek!]

Toronto afsluttedes med sushi. Busafgangen tilbage til London var planlagt til en aftentur fordi der ikke findes mange ting på denne klode der er bedre end at sove i en Greyhound bus mens det er mørkt udenfor. På vejen ud af byen kunne vi nyde Toronto når den er smukkest: med alle sine lys tændt i mørket.

[Sådan!!! Den lede Toronto gennemgang er endelig overstået! Jeg regner med at der snart kommer nogle hurtige korte, tekstfattige, billedtunge indlæg, så vi kan få jer opdateret. ]

Toronto baby - Part 4

Dag 4 (ud af 5, viser det sig så..)

Idag (mandag) ville det sig at en årlig tilbagevendende helligdag som vi ikke lige havde set komme, kaldet Family Day, skulle overraske os på godt og ondt.

Godt, fordi man på denne dag kan køre to personer på ét subway dagpas, hvilket man ellers kun kunne i weekenden - så 3 ud af 5 dage i Toronto var på fællespas, istedet for kun 2 som vi ellers havde forventet.

Skidt, fordi vi havde planlagt at idag var dagen vi endelig skulle realisere vores indestængte druk-intentioner. Mere om det om lidt

Family Day er, som du sikkert har regnet ud, en dag fri fra arbejde, som man kan tilbringe med familien - børnefamiliernes dag i særdeleshed. Køen foran Royal Ontario Museum var ENORM. Helt grinagtig enorm. Vi skulle heldigvis ikke på museet denne dag, først dagen efter. Så det var ikke noget problem. Men køen gik fra hovedindgangen, hele vejen rundt om bygningen og langt ned langs siden. Ikke misundelig.

Vi gik langs Bloor Street i solskin. Det er som sagt her du finder fancy shopping - men her er også et lille fint kvarter kaldet Yorkville. Der var ikke så meget at komme efter - alt var lukket pga. Family Day - men det var meget hyggeligt i solskin.

Vi tog en subway til Casa Loma, et slot opført i Toronto af en rigmand omkring 1911-agtigt. Vi skulle muligvis mødes med Singapore-drengene derude, alt efter om deres tømmermænd tillod det. Det gjorde de.  

Den korte historie er at den her rigmand som var blevet styrtendes rig på dristige investeringer i alle mulige ting (elektricitet, jernbaner, tobak...), gjorde en masse for Toronto og blev derfor slået til Ridder og byggende sig så et svedigt pimpet slot på en bakke i udkanten af byen, med hemmelige passager, specielle gulve, designet til at kunne bære en kampvogn så stedet kunne omdannes til militærmuseum efter hans død, samt meget mere. Han mistede dog sit flair for forretninger og eventyret var ovre for ham efter blot et årti. Han var nødsaget til at sælge alt hvad han ejede og flytte til en beskeden hytte. Slottet blev med nød og næppe reddet fra nedrivelse af en forening der omdannede det til museum.

[nok historiesnak - nu til billeder]

[Chriss foran Casa Loma]

[indendørs hal til dyrkning af orkidéer året rundt]

[underjordisk gang - husk dig selv på at spørge ind til WW2 hemmeligt ubådsprojekt næste gang vi ses]

[alvorligt dekadent riddersal med faner og en rustning over døren. Billedet er taget fra rigmandens soveværelse hvor han i øvrigt havde en lille kanon]

 Casa Loma er simpelthen for stort til at jeg kan eller vil forklare det hele her - men vi skal jo også have noget at tale om når vi ses. Ellers må du jo Google det hvis du ikke kan vente...

Fra Casa Loma afsted med subway med et kæmpe hul i maven. Så på arabisk restaurant igen. Så tilbage på hotellet og sove lidt.

Singapore-drengene syntes at det var ved at være vores tur til at vælge restaurant til om aftenen - og det kunne de sådan set have ret i.
De havde virkelig været dygtige til at vælge spændende spiseoplevelser. Så vi tænkte at vi ville finde på et eller andet vildt. Og da der hverken findes spisesteder fra det Danske eller såmænd Nordiske køkken i Toronto, valgte vi at gå i den anden grøft - med etiopisk.

Det viste sig at være en moderat succes. Vi skulle nok have læst lidt om det først. På etiopisk restaurant er der intet bestik, man spiser med fingrene. OK, sjovt nok. På etiopisk restaurant spiser man nærmest ren paprika liggende på en står grøn pandekage. Det var stortset rent krydderi. 

Alle gik sultne derfra....

Men flot var der derinde. Meget autentisk.
Nogle få fra gruppen faldt fra og nogle andre kom til. Vi var et anstændigt lille hold, og planen var at finde et sted i Entertainment District der var åbent på trods af Family Day.

Vi fandt et MEGET fancy barsted på et hotel. Det viste sig at være en dårlig parodi på en overklasse/gulddrengsfest. Alt var sindssygt overgearet, dørmanden var overgearet, stjernekastere i champagneflasker, små stramme kjoler, fulde rige børn, hele svineriet. Og midt i det hele stod vi i vores vanter og halstørklæder og følte os - ja - en lille smule udenfor vores liga. Det var lidt kikset, så vi smuttede videre.

Vi fandt den her anden natklub hvor der var sindssygt meget gang i den. Øresønderrivende popmusik, akkompagneret af live-trommer. Det var faktisk meget cool. Og semi-billige drinks. 

Vi blev lidt, hvorefter Chriss og jeg listede af. Lov mig at du spørger mig ind til gå-i-byen livet herovre når vi kommer hjem. Det er en historie du gerne vil høre. Det er vildt. Og på en måde lidt for meget. Der er mange der prøver meget hårdt på at være ét eller andet de har set i TV...

Wow, jeg vrøvler nu...

Taxa hjem og i seng. Slut på dag 4...  

Toronto baby - Part 3

Dag 3 (ud af 4)...

...startede som alle andre dage med morgenmad på hotellet. Vi fandt på at vi hver morgen skulle lave en liste ved morgenbordet over hvad vi havde lavet dagen før. Det er på grund af disse lister at jeg nu, så mange dage efter Toronto turen kan give jer disse semi-detaljerede beretninger.

[Chriss og Jake laver liste ved morgenmadsbordet. Se hvor sød den ser ud; det er hvad storbysferier gør ved den...]

[Jake der spiser morgenmad - knap så sød at se på. Omend ikke andet har du nu et 360 graders indtryk at den udestue på hotellet vi sad og spiste i hver morgen. Koldt med hyggeligt.]

På denne dag havde Chriss valgt at vi skulle gå ind til byen, fordi gåturen går igennem Bloor Street som er det her helt vildt eksklusive shopping område. Flere af stederne minder om Magasin, bare meget meget dyrere. Jeg kan f.eks. fortælle dig at vi så en badedragt der kostede 2000 DKR. Puha...

Turen bragte os også til hvad der måske er verdens fedeste boghandel, kaldet Indigo. De havde seriøst ALT derinde. Helt vildt fed butik. Fra centeret hvori Indigo lå kunne vi tage en metro ud til Kensington Market (flipperkvarteret), og via Kensington, videre til bydelen Little Italy som skulle forestille at være en bydel med Italiensk tema. 

Hvis du nogensinde kommer til Toronto vil jeg råde dig til at skippe Little Italy...eller måske er det anderledes om sommeren, ved det ikke. Der var bare ikke meget "Italy" over Little Italy. Alle vejskilte havde Italienske flag påmalet, men det var også det. Ingen Italienske vejnavne, ikke specielt mange Italiensk-tema'ede butikker, ingenting. Modsat China Town som er helt vildt meget "China".  At det var sådan en rigtig råkold søndag hvor næsetip og kindben gør direkte ondt på grund af kulden, gjorde heller ikke oplevelen federe. 

Vi skulle mødes med Singapore-drengene på en pizza restaurant og måtte gå helt vildt langt for det. Pizzaen var lækker, og vi tog en sporvogn tilbage til downtown sammen. Efter at have fået varmen i Eaton Centre (kæmpestort mall) skiltes vi.

Chriss og jeg tog tilbage på hotellet til en lille tiltrængt lur efter al den kulde.

Om aftenen begyndte det sjove.

Singapore-drengene havde arrangeret at vi skulle på en rigtig kinesisk restaurant. Altså en RIGTIG kinesisk restaurant, beliggende i China Town. 

Vi taler om en restaurant der gør tingene 100% som hvis der kun levede kinesere i Toronto, og som ikke har tilpasset sig en millimeter efter vestlig kultur. 

[KULTURCHOK FORUDE]

[Jakob og Chriss ved restaurantens entré. Bag os et bord med guder man kan ofre til vistnok. Det er guderne for rigdom, held og...et eller andet....Og nederst i billedet ved siden af Chriss: en af Disney's Syv Små Dværge (???)]

Singapore-drengene snakker mandarin (kinesisk) så de tog sig af bestillingerne - og havde tilsyneladende besluttet sig for at lave lidt fis med os ved at udfordre vores eventyrlyst.

Udfordring # 1: Kyllingefødder

[Chriss kaster sig (frygtløst??) ud i kampen mod kyllinge fødder. Man spiser ALT undtaget selve knoglen. Det smager sådan set okay, det er mere tanken om høns' klamme fødder man skal kæmpe med...]

Udfordring # 2: Svinemave

"Hvad er det her, er det kylling?" spørger jeg Mark og henviser til skålen med de store stykker lyst tyndt kød midt på bordet. Han svarer at dét er det, så det kan jeg roligt spise. Jeg snupper et stykke. Det er ikke som kylling. Det er underligt sejt og har en mærkelig leveragtig eftersmag der breder sig op i næsen. "Det er ikke kylling det her, er det vel?" spørger jeg drengene. De bryder ud i et grin og giver hinanden en high-five. Jeg er gået i en fælde. Svinemave er...simpelthen for mærkeligt. Men sjovt at prøve noget nyt...agtigt.

[Jakob der indser han er blevet narret...]

Derudover var der små "fastelavnsboller" og svinekød der lignede cupcakes. Og man drikker en lidt harsk te til maden. Retten hedder Dim Sum og er virkelig en delikatesse for Singapore-drengene. De var til gengæld vældig underholdt af vores reaktioner på visse af retterne.

Hævnen kom da vi lod dem prøve dansk lakrids - de var de ikke så vilde med..

Vi var i øvrigt de eneste ikke-asiater i hele den kæmpestore restaurant, hvilket også var lidt skægt.

Fra kinesisk restaurant gik turen til en såkaldt Glow Ping Pong bar. Her er det grundlæggende koncept: Bordtennisborde. UV-lys. Din egen spand med bordtennisbolde. Ryger bolden på gulvet samler du den ikke op. Du tager bare en ny fra spanden. Som et resultat er gulvet dækket med bordtennisbolde. Der går en fyr rundt med et specialbygget fiskenet og samler boldene op og putter dem tilbage i din spand.

Det var urimeligt dyrt - men sjovt. Og der var cool amatør-kunst på væggene.

[Jakob fanget i en bordtennis ninja positur]

[Chriss er sød. Chriss er dejlig. Chriss er ikke skide god til bordtennis. Til gengæld lærer hun forbandet hurtigt, og det er mig en fornøjelse at kunne meddele Chriss' venner og familie at Chriss den dag i dag er helt anstændig til spillet.]

Aftenen sluttede med en taxi tur hjem. Den sidste metro var nemlig gået. Vores taxi chauffør var en flink fyr. 

Men tilsyneladende havde han kørt over for rødt med os siddende bagi; Vi blev stoppet af politiet og vi passagerer fik at vide af betjenten at vi nok hellere skulle finde en anden taxi, for det her ville komme til at tage tid

Heldigvis for os er der altid en anden taxi klar til at snuppe de andres passagerer. En anden taxi havde set hvad der var sket og holdt klar til at betjene os. En trist aften for vores flinke trafik-kriminelle taxi chauffør...

Det var dag 3.

Og så har jeg opdaget at jeg har LØJET for jer. Jo fandme! Vi var ikke i Toronto i 4 dage - vi var der fra fredag (Chriss fødselsdag) til tirsdag, hvilket er 5 dage.... så hvis du nyder vores rapport fra Toronto kan jeg glæde dig med at der kommer et indlæg med undertitlen: Dag 5 ud af "4".

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

Jeg må ikke lyve for mine læsere.

    

Toronto baby - Part 2

Dag 2 (ud af 4)...

....startede med at købe dagpas til subway'en. 

[jeres allesammens Jakes der puster sig op foran vores lille hyggelige hotel. Clarion Hotel har sine ups and downs men kan helt sikkert anbefales hvis du ønsker en spare-ferie til Toronto.. Bemærk at dette hyggelige lille (faktisk ikke så lille endda) gamle hus ligger mellem to moderne højhuse. Det virker nærmest malplaceret ind i sin kontekst - hvilket gør det lidt sjovt.]

Det tog ikke Chriss længe at blive super-pro til at gennemskue hvordan det fungerer og jeg fulgte hurtigt efter. Som sagt var det en kæmpe fordel at bo på et hotel der lå kun 50 meter væk fra nærmeste subway station.

Vi tog metroen ned til Eaton Centre som er et gigantisk shopping mall. Ikke specielt noget for mig, men spændende var det da at se på. Her mødtes vi med nogle venner fra Singapore og Maritius. De havde besluttet at vi skulle på traditionel koreansk restaurant.

[traditionel koreansk restaurant. Bemærk fødselaren i baggrunden (Chriss) der har fået en fødselsdagsballon af Kia (forrest i billedet til venstre) som en forsinket gave. ]

Idéen i denne spiseoplevelse er at man sidder omkring det her bord hvor der er tre kogeplader nede i et hul. Så får man alle de her små bakker med kød, fisk, blæksprutte som man steger til sig selv og hinanden. Det er en hyggelig (omend ikke hygiejnisk korrekt) madoplevelse.

Desuden er kød/salat-forholdet spot on: Du spiser nærmest kun kød! Grønt var der forsvindende lidt af. 

[kan anbefales]

Efter restaurantbesøget fortsatte vi videre i det asiatiske køkken - med en tur på bubble tea café. 

Bubble tea er...tja...fucking mærkeligt. Men lækkert...agtigt... Og mærkeligt!

[billede af bubble tea - fundet på Google. Det viser sig iøvrigt, efter en kort Google-søgning, at hvert glas bubble tea indeholder 20-30 sukkerknalder...]

Det er te. Kold te. Præsenteret i en mælkeagtig konsistens. Farvestrålende og helt velsmagende. Og så med bobler i. Boblerne er dog ikke bobler som i "karboniseret"...boblerne er underlige husblas/vingummi-agtige store perler du kan suge op gennem sugerøret og tygge. Det føles lidt som jeg forestiller mig det må være at spise en vandmand på stranden...Ikke så lækkert. Men sjovt at skyde med. Brug sugerøret som pusterør og skyd med slimede perler - dét er sagen...viste det sig...

Og det er egentlig meget sjovt, for vi har talt om at prøve det så længe - der er jo et bubble tea sted i Århus - men fik det aldrig gjort, og nu hvor vi har prøvet det ved jeg ikke rigtig...

Derfra gik turen videre til China Town og Kensington Market som er to kvarterer der ligger op af hinanden. Chriss havde ikke set dem fordi hun valgte at shoppe istedet, sidst vi var i Toronto, så nu var det tid til det. Lang historie kort - læs beskrivelsen af disse i indlægget om     vores sidste tur hertil. Det var en bidende kold dag. Vi fandt den her flippede café, Moon Bean, som Chriss havde læst om, hvor vi fik en kop kaffe. Her mødtes vi med en indisk veninde, Priya og hendes ven Kanu. De var i bil og kunne køre os rundt. Fantastisk at se Toronto fra en bil, når man har gået rundt til fods hele dagen. Det var aften og Toronto ER altså bare flottere i mørke, når alle lysene bliver tændt.

Vi tog på en arabisk restaurant, Paramount, og derefter til en rigtig fancy bar, kaldet 180 (som i "180 grader"). 

Baren er en lounge der ligger på 52. etage. Det kostede 5 dollars at komme ind. Dette var en ret god forretning for os, for Toronto har også dette her kæmpestore udkigstårn man kan komme op i, CN Tower. Tårnet er kun så og så meget højere end 180-bygningen og det koster 32 dollars at komme derop. Så dette kunne altså ret godt betale sig. 

Vi fik en fantastisk udsigt over Toronto by night, vi fik en lækker cocktail, og da det var lørdag aften, fik vi muligheden for at blande os med Torontos jetset-liga. Vi var seriøst ikke klædt på til lejligheden med vores huer og halstørklæder. Vi lignede seriøst studerende, mens alle andre var klædt i jakkesæt eller meget små, meget stramme kjoler. Det var ikke så fedt, men vi hyggede os.

[udsigten fra 52. etage. Det skal tilføjes at billedet på INGEN måder yder den smukke udsigt retfærdighed]

[Chriss på toppen af Toronto]

[Jakob på toppen af Toronto]

[på vej hjem fra dag 2 i Toronto. På Dundas pladsen. Mere centralt bliver det ikke. Fra venstre til højre: Jakob, Kanu, Chriss, Geraldine]

Derpå hjem i seng - stay tuned for Toronto baby - Part 3....