Toronto baby - Part 1

Så blev det reading week!

Det betyder at alle studerende har en uge undervisningsfri til at forberede sig til mid-terms som typisk ligger i ugerne herefter ("mid-terms" = midt-på-semestret eksamener der vægter omkring 25% i den endelige karakter). Det betyder også at stort set alle studerende benytter lejligheden til at rejse væk. Typisk til Cuba eller Mexico som er meget almindelige rejsemål herovre fordi det er relativt billigt og varmere end her.

Og det betyder i særdeleshed at London transformeres til den spøgelsesby den nu engang er, når de studerende er væk (som beskrevet i blogindlægget der fortalte om Christinas rejsebogs rynken-på-næsen beskrivelse af London).

Det tomme triste London var nu ikke noget vi mærkede til. Vi tog nemlig selv væk. Til Toronto for at mærke noget storbysliv.

Vi valgte en relativt billig rejsemodel med valget af Toronto. Vi skal jo videre til New York og Caribien senere, så det var OK ikke at bruge kassen nu.

Toronto er virkelig alt det London ikke er. Her kommer beretningen:

Dag 1 (Ud af 4)...

...var Chriss FØDSELSDAG!! Den startede hjemme på Lambton Hall med fødselsdagsmorgenbord til Chriss:

[hjerteballoner, hjertedug, hjerteborddekoration og pandekager. Og ikke mindst, takket være mange af jer derhjemme, lykkedes det at stable en særdeles anstændig bunke gaver på benene...]

Se hvor den smiler....:

[en del af gaven fra Luna. Hun havde også vedlagt en gave til mig, du er sød Luna]

[gaven fra min far, fremskaffet med stort besvær og afsendt fra Danmark. En bog Chriss har talt meget om og lige har læst "etteren" af.. Hun blev vist ret overrasket]

Desuden var der mails hjemmefra, facebook hilsner og brev fra forældrene i Lystrup. Alting var godt...

[Men så gik det galt]

Vi tog en bus ned mod Greyhound terminalen i højt humør, snakkede og mødte nye mennesker på bussen og alting. Vi nåede frem til terminalen...og fandt den oversværmet af hundrede og atter hundrede af mennesker. Der var reading week-kaos. 

Og Greyhound staben er virkelig uduelige. Igen og igen skuffer de os. Altså busserne er virkelig fine i sig selv, og chaufførerne kører pænt og alting. Men staben på gulvet virker altså som om de allesammen er i skåne-job. Seriøst de er så dumme. Fejl efter fejl efter fejl. Sætter os i forkerte køer så vi - selvom vi havde førsteprioritetspladser - bliver henvist til en forkert kø og ender på de ringeste pladser i bussen op ad toilettet. Spørg mig, næste gang vi ses - så skal du få hele den detaljerede tale om hvad der er galt med Greyhound ifølge Jakes.

Nå, men på denne særlige dag - Christina's fødselsdag - havde idioterne valgt at overbooke ud i det ekstreme. De havde bare solgt og solgt og solgt (det var jo ikke noget problem for dem, alle vil jo væk i reading week) uden at tænke på deres kapacitet til at håndtere menneskemængder i en given størrelsesorden, hvilket resulterede i at dem der havde ventet længst skulle til først - uanset hvornår deres afgang ellers var planlagt til.

Vi skulle således have været med bussen 16.30. Vi mødte op på stationen cirka en time før for det skal man. Og så ventede vi ellers i 4 timer!!! Undervejs kom der beskeder over højtaleren som "vi har busserne i orden, men vi har ingen chauffører, så afgangene er udskudt med 3 timer". 

Og vi havde jo pladsbilletter, men det havde man valgt at droppe denne dag. Altså for helvede, reading week er jo en tilbagevendende årlig begivenhed. Man skulle da tro at sådan en dag ikke ville komme bag på dem. Det svarer jo til at DSB glemte at det var jul og fandt sig selv fuldstændigt uforberedte til juletrafikken

[Forbandede idioter, der fucker Chriss' fødselsdag op]    

Efter time nr. 4 var der pludselig nogen der rejste sig op fra deres bænk i venteterminalen og tog deres overtøj på og gik ud mod køen på boardingområdet. Alle tænkte det samme - de måtte vide noget vi andre ikke vidste. Så begyndte hysteriet og alle gjorde det samme, resulterende i at vi endte i en mega kø ude i aftenkulden. Folk snød i køen. VI snød i køen. Det var alle mod alle. Her ventede vi i yderligere en time før vi stivfrosne kunne gå ombord på vores bus.
Vi sov hele vejen, og orkede ikke at eksperimentere med subway'en da vi kom til Toronto, så vi hoppede direkte på en taxa og afsted til hotellet. Klokken burde have været 18:40 hvis Greyhound havde overholdt deres del af aftalen - klokken var tæt på midnat...

[fremme ved Hotellet. Sure på Greyhound, men ellers glade...]

Hotellet var rigtig godt. Det lå lidt i udkanten af Downtown (men stadig centralt), men 50 meter fra nærmeste subway station. Og Chriss var virkelig alvorligt sej til at gennemskue subway systemet, så der gik ikke længe før vi kunne manøvrere rundt i det problemfrit.

Det var mere eller mindre Dag 1 ud af 4... I får lige resten senere...

Ting at foretage sig i Canada...

Du har ikke hørt fra os længe... og alligevel er du inde og tjekke bloggen - fedt!
Du undrer dig over hvorfor der aldrig sker noget herinde længere? Det kan jeg godt forstå..

Tror mest bare det er fordi at skolen for alvor er gået igang. Vi har pludselig en del afleveringer at se til osv... 

Så al den kærlighed der tidligere gik i bloggen går nu i mine Plasticitets-afleveringer

[undskyld]

MEN DET ER JO IKKE FORDI VI IKKE LAVER TING

Næh-hæh! Hør bare her:

Vi har set ishockey!

[skolens hold, Western Mustangs, går på banen. Juniorspillerne der kom på banen først har dannet en port som Mustangs suser igennem ud på banen. Modstanderen var et eller andet teknisk universitet. DJ'en sørgede for at de (modstanderne) fik lov at gå på banen til lyden af "The Imperial March" fra Star Wars...så ved vi hvad vi skal synes om dem: http://www.youtube.com/watch?v=-bzWSJG93P8  (til den Star Wars-uvidende del af læsersegmentet: sangen betyder at de er skide onde!!) ]

Det skal bemærkes at dette er universitetshockey og altså ikke NHL. Det betyder at sådan noget som spontane slåskampe på isen, der i NHL normalt ses gennem fingre med, ikke accepteres her (og det er jo i virkeligheden dét du kommer for at se, selvom du sikkert ikke vil indrømme det). 

Alligevel var det en begivenhedsrig kamp. 8 scoringer i én kamp regnes for meget!

[den endelige stilling. Mustangs var (ifølge stadions egne medarbejdere) favoritter i kampen, men de fik lov at kæmpe lidt for det inden det endte ud 5-3 i deres favør]

[Chriss og vore franske veninde Audrey's hockey-face!!]

[undertegnedes og vores tyske ven Axel's hockey-face]

Umiddelbart før kampen afholdt det internationale kontor et lynkursus i ishockey. Det var faktisk rigtig godt. Så kunne man sidde og lade som om man selvfølgelig vidste alt om hockey i forvejen, mens man i virkeligheden lærte en hel del. Vi er eksperter nu [ingen smiley]


Og vi været i TORONTO!! 

[vinterkolde Toronto - smukt men koldt.]

Hvilket betyder at vi ENDELIG har været på dino-museum (også kendt som Royal Ontario Museum). Gode gamle Jakes kunne ikke få armene ned!!!

[dette er mit glade ansigt]

[dinogruppen foran T-rex]

Og der var triceratops: tjek!

[triceratops - jeg tror godt vi allesammen kan blive enige om at vi godt kan lide triceratops]

...og gigantosaurus: tjek!

[gigantosaurus - JO, det hedder den sgu, er det ikke fedt? Lidt større end t-rex men med lidt mindre tænder. Udløser straks diskussionen om hvem af dem man trods alt helst vil bides af..]

...stegosaurus: tjek!

[endnu én af favoritterne. Jeg er lidt af en popdreng når det kommer til dino'er, og stegosaurus er utvivlsomt jura-tidens Rasmus Seebach]

...men velociraptor: NIX!! Det er fandme ikke godt nok!!! Tilgengæld var der ting som...

...Majungasaurus: tjek!

[evolutionen har givet majungasaurus nogle latterligt små arme. Den var ikke istand til at røre sin ene arm med den anden, ligesom at den ikke kunne bruge fine fingre individuelt..]

[MEN JEG FIK IKKE MIN LÆNGEVENTEDE DINOPLAKAT]

, hvilket jeg er virkelig træt af!! 

Er du gal hvor havde jeg glædet mig til at købe en dino-fossil relateret reklameplakat for Toronto museum. Gerne med årstallet på osv. F.eks. noget i denne stil:

[hvordan en ordentlig dinoplakat KUNNE se ud]

Men nej. Museumet har valgt at kommercialisere herligheden og gøre det rigtig klamt. Jeg synes jo det burde være muligt at købe en plakat som et minde om et givent museums permanente og ikke-permanente udstillinger. I stedet kunne jeg købe ikke-permanente dino-tattoveringer til børn, eller dette:

[dino-bøger....til ungerne desværre....]

[STORT SUK]

Toronto bød også på ting som Kensington Market. En bydel med masser af små halvflippede butikker og farverige huse:

[flipperkvarteret Kensington Market. Egentlig skulle man tage at besøge dette sted om sommeren, jeg er sikker på at det ville være meget anderledes - på den fede måde. Men fint var det jo..]

Chriss og jeg besøger Toronto igen inden længe og jeg skal helt sikkert tilbage til dette sted. Der var ikke så meget tid i de butikker jeg gerne ville have brugt mere tid i fordi vi jo var en stor gruppe. Der var blandt andet det her fede overskudslager.

Overskudslagre er noget helt andet her på det amerikanske kontinent. Du kan f.eks. købe en håndgranat (minus sprængladning, bevares..). Men det ville sikkert ikke se skide godt ud når lufthavns security scanner min kuffert til den tid - så jeg må vel bare lede videre efter en mere passende blyant holder andetsteds...

Kensington Market er iøvrigt overvejende et sted hvor unge hænger ud om sommeren, hvis du skulle overveje at besøge det.

Nær Kensington ligger Chinatown:

[Chinatown - lidt kedeligere end forventet]

Det er mit første besøg til en Chinatown noget sted i verden - og kald mig bare en racistisk nar - men jeg havde jo håbet på at gå igennem en stor rød portal med forgyldte dragestatuetter og grønt tag, ind i en anden verden hvor folk iført et kæmpe kulørt dragekostume ville danse i gaden osv.. Det var jo, for det ikke skal være løgn, midt i det kinesiske nytår, Slangens År, at vi var der. Men niks, ingenting....

[lame]

Ej, det var sådan set vældig fint, men bare ikke som jeg havde forestillet mig. Der var ikke nogen pludselig overgang til det kinesiske domæne. Det var bare som om at koncentrationen af kinesiske butikker tog gradvist til, indtil man til sidst befandt sig i noget der var overvejende kinesisk. Der MÅ være nogle Chinatowns derude i verden der er federe end det...

Toronto sluttede af med øl og burger og livemusik på en rigtig lækker jazzbar, kaldet Rex. Den ser ikke ud af meget udefra, men kig forbi hvis du er i Toronto. Der var rigtig god stemning og god betjening.

Toronto er virkelig en spændende by. Man føler sig meget lille i det kæmpestore landskab af højhuse. Og så er den flot om natten når den er lyst op. 

Hvad har vi mere lavet? Vi har været på frozen-yoghurt bar tilbage i London:

[frozen yoghurt - jeg kan ikke tro at denne geniale opfindelse ikke er kommet til Danmark]

Her har du det grundlæggende koncept: 

1. du vælger en skål (og de kommer i rigtig, rigtig, RIGTIG store størrelser hvis du ønsker det, ingen overraskelse der, vi er vel i Nord Amerika)
2. du fylder den med noget der minder om is (frozen yoghurt, eller "Fro-Yo" som den kaldes af folk med lidt løsere håndled end jeg selv[stadig ingen smiley])
3. og så hælder du slik og slik og slik (og frugt) på til der næsten ikke kan være mere
4. og så hælder du sirup på
5. og så hælder du karamel/jordbær/kirsebær/mango sovs på

Og sådan laver du en frozen yoghurt...og SE lige hvordan frozen yoghurt får Chriss til at smile:

[sjældent set lykkeligere! Når vi bliver rige blver jeg nok nødt til at få "Fro-yo" fløjet ind med privatfly fra Canada ved særlige lejligheder]

Og så har vi haft et virkelig stort snefald. Det skulle have været det største i Canada i 5 år - men så slemt var det nu heller ikke. Det var dog slemt nok til at få den længe ventede snow tubing-begivenhed, arrangeret af Det Internationale Kontor, aflyst...

[jep...]

[off road vinter kanin]

[forsøgte at nå at fotografere sneen i mit hår og øjenbryn inden varmen tog det]

 Samme dag som dette groteske snefald fandt sted, indtraf en anden uhyrlighed: 

Brandalarmen gik endnu engang og vi måtte igen evakuere. Denne gang foregik det mere stille og roligt og kontrolleret end sidst, selvom vi selvfølgelig stadig tager det seriøst. Viste sig at være en brandøvelse og vi kunne vende direkte tilbage til lejligheden med det samme. Heldigvis for det var virkelig en kold dag. Og som et ekstra plus er vi efterhånden ret gode til at evakuere. Vi ved lige præcist hvilke småting der hurtigt skal smides i en taske og hvor de ligger - samt at man skal medbringe en lille snack i form af en bolle eller et stykke frugt fordi det med 97% chance er falsk alarm og du skal vente længe på at måtte vende tilbage til din lejlighed.
Jep, det kører...


Vi har været på spontan egern-safari i vores egen baghave (fra stuevinduet).

[det er jo skidehyggeligt: egernerne suser forbi i trækronerne lige forbi vores vindue på 5. sal]

Det var vist det for nu...fedt du stadig læser med...