----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Til de - efter at have læst denne overskrift - nu bekymrede forældre, får i lige slutningen på historien først: Det viste sig at være falsk alarm og vi har det godt.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Jeg havde ellers tænkt mig at næste blogindlæg skulle handle om vores første ishockeykamp, sprængte vandrør og vores første rigtige (drukrelaterede) kultursammenstød.
Dette må dog vente
Vi er netop lige kommet tilbage fra evakueringen for et øjeblik siden, og min måde at bearbejde det på er at dele det med jer...
Det er søndag aften. Vi har tømmermænd. Chriss er i gang med aftensmaden ude i køkkenet og jeg er ude på badeværelset og behandle min, igennem en uge, betændte storetå med antibiotika.
Pludselig er alting ét stort kaos af sirener! Vi er med det samme klar over at det må være brandalarmen der er gået. Jeg farer op og styrter hen til hoveddøren, flår den op og kigger ud i gangen. Ingen røg at se.
Chriss har allerede slukket for ovnen og er igang med at tage overtøj på. Hun råber af mig at vi skal afsted. Situationen er lidt anspændt. Jeg løber ind på værelset og kaster de vigtigste ting ned i en taske. Computer, FEM-bogen og efter påmindelse fra Chriss, også mit pas. Vi får råbt nogle ting af hinanden i farten. Altsammen kun fordi vi ved at vi skal hurtigt ud derfra. Alt dette sker på maks to minutter tror jeg.
Alligevel får vi både pakket hver sin lille taske, kommer i tøjet, får slukket for maden i ovnen, slukket lys og stearinlys og tilmed låst hoveddøren.
Vi løber ned ad gangen med hinanden i hænderne, hen til trappen. Vi møder nogle andre, som heller ikke har hørt eller set noget.
Vi kommer ned på gaden hvor brandvæsenet og universitetspolitiet allerede er ankommet.
 |
| [en lettere overbelyst Chriss i brandbilens skær. Hun ser helt glad ud her, men det er hun altså ikke] |
Så står vi der nede på gaden og tænker præcist den samme tid: Bare det nu ikke er os der uden at ville det har sat brandalarmen igang. For det er en dyr historie herovre at indgive falsk brandalarm. Du får en kæmpe bøde - også selvom det ikke var med vilje. Vi er dog enige om at det umuligt kan være os. Vi har lavet mad før der osede meget mere end dette uden at sætte alarmerne igang.
Brandmændende går snart igang med at pakke sammen igen og det står os klart at det var falsk alarm og at det nu kun er et spørgsmål om tid før vi kan få lov at gå ind igen.
 |
| [en lettere underbelyst Jakob, revet ud af sine søndagstømmermænds sysler af falsk brandalarm] |
Set i bakspejlet kan vi godt grine lidt af det hele. Vi har givet hinanden et stort knus ovenpå alle de ting der blev råbt i kampens hede.
Men egentlig er hele denne episode måske en god ting, for nu har vi prøvet det og ved hvad vi skal tænke på næste gang det sker. Hvis det sker.
Og vi var faktisk ret effektive til at få gjort de rigtige ting, hvis jeg selv skal sige det...
[så var der alligevel en pointe bag de der kiksede brandplakater der hænger overalt]
 |
| [glem gryderne og kom på ufrivillig søndagsløbetur fra femte sal og ned på parkeringspladsen ] |
